Askubal
Eminent sfærisk glide- og rullelejeteknologi
Fire generationer, 86 år og stadig lige skarpe på, hvad der rør sig i markedet. Derfor er kuglelejerne fra tyske Askubal naturligvis også en del af kvalitetssortimentet på bels.dk. Forholdet mellem følsomme områder og tung belastning kræver den rette sans for komponenter, og det har de i Korntal-Münchingen.
Nedenfor kan du blive klogere på deres enorme produktportofølge af stangender, sfæriske glidelejer, fjederbolte og rulleføringer mv. og hvad der har drevet dem til at kunne høste international anerkendelse.
Grundigt købmandsskab
Artur Seyfert var handelsmand, hvilket blev officielt bekræftet, da han i 1930 registrerede grundlæggelsen af Bickelhaupt GmbH. Blot 4 år senere ansøger han om patent på endnu et rulleleje – men ikke nok med det – sønnike Dr. Roland Seyfert joiner i 1951 udviklingen og de grundlægger i fællesskab en grossistvirksomhed. Sidenhen opkøber de Bickelhaupt GmbH - ASK Kugellagerfabrik GmbH, der giver mulighed for selv at stå for produktionen i Stuttgart.
1960’erne byder på flere innovative stangender – en drivkraft, der i henholdsvis 1972 og 1986 gør ASK til eneforhandler af lejeenhederne ASAHI samt distributør af metriske cam followers under navnet McGill.
Evig kvalitetsudvikling og et blik mod Asien
Seyfert-familiens sans for kvalitet giver sig i 1994 og 2008 yderligere tilkende i form af DIN ISO 9001- og DIN EN ISO 14001-certificeringer. Året efter sætter de en tyk streg under, at de aldrig hviler på laurbærrene.
Her implementerer de nemlig ”Kaizen” – en ledelses- og kvalitetsfilosofi, der forstås ved forandring (Kai) og godhed (zen). I al sin enkelhed handler det om, hver eneste dag at tage et skridt mod optimering af produkter og måden virksomheden drives. Dette gøres med udgangspunkt i 4 hovedområder:
Procesorientering – ananas i egen juice er godt til et vist punkt. Men for Askubal er der større gevinst ved at rette fokus mod kundetilfredshed frem for resultater. De tre KTM Supplier Quality Excellence Awards taler vist fint for sig selv.
Kundeorientering – på hvis bord skal aben mon lande? Det spørgsmål, eller den frygt om man vil, kommer slet ikke på tale. Askubal behandler nemlig interne afdelinger med samme omhu som var de kunder. Fejl rettes direkte uden en masse unødige forviklinger og kiggen skævt til hinanden. En gevinst for såvel kvalitet som kundeloyaliteten.
Kvalitetsorientering – hvem afgør, hvad der er rigtigt og forkert, men mest af alt, hvad der er god kvalitet? Hos ASK er det ikke blot øjet, der skuer - hver eneste produktionsfase bliver nøje overvåget af højhastighedskameraer, som når at opfange montering af individuelle komponenter. Således kan der hurtigt gribes ind og rettes til, så kunden får perfekte lejer.
Åbenhed over for kritik – konstruktiv kritik er guld! I hvert fald for ASK, hvor det betragtes som en unik mulighed for forbedring på alle niveauer af virksomheden. Store og små ideer hilses altid velkomne og danner grundlag for PDCA, der tages konkret handling på gennem samarbejdet med Porsche Consulting GmbH.
Et stort apparat kræver effektive informationssystemer
Mange ordrer tikker ind. Nye folk kommer til. Produktionen skal spille. ASK går ressourcekoordinering efter i alle leder og kanter. Hvor SAP R/3 var det vilde i slut 90’erne, sætter AKSKUBAL-teamet i 2007 trumf på med et fuldautomatisk varelager.
I 2012 var det tid at sige farvel til papiret og goddag til den digitale tidsalder på alle virksomhedsniveauer. Kræfterne kan nu udnyttes bedre og hjulene triller bogstavelig talt som en drøm, da de to år senere præsenterer ny liner motorsport-teknologi. Den dag i dag rummer sortimentet ikke færre end 6.000 standard- og specialdele til industri og bildrift.